Japandi er en af de mest toneangivende stilretninger, når det gælder indretning. Her er seks ting, der kan få stilen ind i dit hjem
Stilen japandi, hvis navn er en sammentrækning af ordene japansk og skandinavisk, er over det hele på Instagram og i magasiner som fx Architectural Digest, og dens vægt på rene linjer, afdæmpede farver, minimalisme og kvalitet i materialevalget går godt i tråd med tiden. Vi har fundet seks ting, som kan give dit hjem et japandi-løft.
Foto: PR
Lyset
Det New York-baserede designstudie Visibility står bag Esper-lampeserien. Designet er inspireret af de typiske lanterner, man finder uden for sushirestauranter og barer i Japan.
Esper Pendel 01 (Roll&Hill) til 13.560 kr.
Model 9602, også kendt som ’Chinese Hat’, er skabt af Paavo Tynell i 1935 til Hotel Aulanko i Hämeenlinna i Finland. Gulvlampen er kendetegnet ved sin luftige lampeskærm, som giver et naturligt lysindfald.