SPonsoreret indhold

Den vigtigste pause er den, vi giver os selv

Mette Bejder vinder dette års kunstkonkurrence illy x Eurowoman – a cup of art for sin personlige og smukke fortolkning af illys univers. Vi har besøgt hendes atelier i Silkeborg til en samtale om fortællingerne i hendes værker, om kunsten at finde ro midt i hverdagens høje tempo og om, hvorfor en kop kaffe kan være mere end ”bare” en kop kaffe.

Offentliggjort

Kunstkonkurrencen illy x Eurowoman – a cup of art 2026, som er skabt i samarbejde med det italienske kaffebrand illy, har endnu en gang samlet spirende kunsttalenter landet over. Tæt på 650 personer har på hver deres originale facon fortolket årets tema A cup of love.

En kompetent jury har derfor stået med den udfordring at udvælge ét værk blandt et væld af stærke bidrag. Valget faldt på billedkunstner Mette Bejder, hvis værk forener illys univers med et varmt og genkendeligt motiv, hvor det handler om at finde ro midt i hverdagens travlhed.

Anne Lose, chefredaktør på Eurowoman og en del af juryen, fremhæver følgende om værket:

”Vi er imponerede over værkets helt særlige billedsprog med dets finurlige proportioner og en humor, der gør motivet både personligt og mindeværdigt. Kunstnerens evne til at omsætte en universel følelse til et både cool og nærværende motiv, med den ikoniske illy-kop som en naturlig del af fortællingen, efterlader et stærkt indtryk på beskueren.”

Vinderplakaten af Mette Bejder kan nu købes i et begrænset oplag.

Jury

Juryen består igen i år af en række af landets mest toneangivende stemmer inden for den danske kunst- og designscene.

illy x Eurowoman – a cup of art

En landsdækkende kunstkonkurrence, hvor spirende kunsttalenter inviteres til at skabe deres fortolkning af årets tema A cup of love. Én ting er fælles for alle værker: Den ikoniske illy-kop skal indgå som en del af motivet.

Læs om sidste års vinder Sofie Due her:

 sofiedue.dk og @sofiedue_artwork.

      

Hvilke tanker ligger bag dit vinderværk?

Det er en hyldest til friheden og den dyrebare pause fra hverdagens trummerum. Det handler om kunsten at trække stikket, sætte sig ned og bare være til.

Efter jeg er blevet mor, har jeg selv oplevet, hvor hurtigt kaffen bliver kold, fordi der altid er noget, der skal ordnes. Derfor havde jeg lyst til at skabe et værk, der minder os om at stoppe op og nyde øjeblikket.

Jeg havde lyst til at skabe et værk, der minder os om at stoppe op og nyde øjeblikket.

Mette Bejder

Mine værker tager altid udgangspunkt i mennesker og de små øjeblikke, vi deler med hinanden. Jeg er optaget af fællesskab, omsorg og de situationer, hvor vi føler os forbundet – hvad enten det er omkring et middagsbord, over en kop kaffe eller i de stille pauser mellem alt det, der ellers fylder.

 

Hvordan fandt du dit kunstneriske udtryk?

Jeg begyndte at male for omkring ti år siden, hvor jeg lavede klassiske portrætter. Men for tre-fire år siden besluttede jeg, at nu vil jeg lave noget, der er mit. Noget, hvor jeg skiller mig ud, og hvor man, når man ser det, tænker: Det er Mette Bejder, der har lavet det.

Siden da har jeg udviklet mit figurunivers. Jeg ville væk fra, at historien kun sad i ansigterne. Der skulle være historie og følelse i hele billedet – ikke kun i ansigtet eller i mimikken. Derfor blev ansigterne med tiden mindre og mindre i mine billeder.

Og så er der min hvide prik. Den begyndte som en lille sol i hjørnet af mine billeder, men er med tiden blevet min kunstneriske signatur, der går igen i næsten alle mine værker.

Hvordan er din kreative proces?

Det første, jeg gør, når jeg møder ind på værkstedet om morgenen, er altid at sætte en kop kaffe over. Det er min måde lige at lande på og komme ind i den rigtige rytme, inden jeg går i gang.

Så starter jeg med en detaljeret blyantsskitse, hvor kompositionen falder på plads. Derefter maler jeg et underlag – ofte i varme røde nuancer – som senere bliver en synlig del af værket.

Jeg ved nogenlunde, hvor værket skal ende, men jeg giver også plads til, at farver og former udvikler sig undervejs. Først når det føles rigtigt, og jeg selv ville have lyst til at hænge værket op derhjemme, ved jeg, at det er færdigt.

Jeg maler altid i mit hyggelige, lille værksted. Her er vi 15 kunstnere, som alle maler noget helt forskelligt. Det er rart at have nogen at sparre med eller drikke en kop kaffe med i ny og næ.

Hvad betyder det for dig at vinde?

Jeg er mega stolt. Det er vildt at blive anerkendt af en jury, der består af så dygtige mennesker. 

Det varmer mit lille kunstnerhjerte, at der er nogen, der har kigget på min kunst og tænkt, at det kan noget. Og på den måde skubber det til, at jeg tror mere på mig selv.

Om kunstneren bag årets illy-plakat

Mette Bejder er nybagt mor, bor i Ikast og arbejder fuldtid som billedkunstner. Hun er selvlært og udviklede sit karakteristiske figurunivers efter flere år med klassiske portrætter. I dag kredser hendes værker om fællesskab og de historier, der opstår mellem mennesker.

Følg med på Metteart.dk eller @mette.art på instagram.

       

Stor kunstnerisk bredde igen i år 

Årets jury fremhæver det høje kunstneriske niveau blandt de mange indsendte værker. Bidragene spænder vidt i både materialer, teknikker og visuelle udtryk, men fælles er ambitionen om at fortolke illys univers gennem et personligt kunstnerisk blik.

Det handler om at omsætte alt fra en fysisk manifestation, en forvandling eller et ritual til et meningsfuldt kunstnerisk værk, der illustrerer og konnoterer kvalitet, passion og følelser.

"Det har været inspirerende at opleve, hvordan kunstnerne har omsat årets tema til så mange forskellige fortællinger og samtidig bevaret deres originalitet og eget kunstneriske udtryk," fortæller Carlo Bach, Global Creative Director hos illycaffè.

Carlo Bach

Om illy

illycaffè blev grundlagt i 1933 med en enkel drøm: at tilbyde verdens bedste kaffe. En drøm, der mere end 90 år senere stadig er den samme i virksomheden, der er kendt for sin højkvalitetsblanding af 100 % Arabica-kaffe.

illy har altid haft en tæt forbindelse til kunst, og i 1992 blev illy Art Collection født. Sidenhen har mere end 150 kunstnere verden over samarbejdet med det italienske kaffebrand.

Omdrejningspunktet har været den ikoniske, hvide illy-kaffekop, der er brugt som lærred til værker skabt fra store maestroer til unge talenter.

    

Se værkerne skabt af de 9 andre finalister

Nanna Duelund
Værket er inspireret af den italienske kaffekultur, hvor kaffe både er et socialt samlingspunkt og en del af hverdagens rytme. @portfoliooooooo

Natasja Heyde
Akrylmaleriet kredser om fællesskab og mangfoldighed med kaffekoppen som samlende symbol – og kaffen i koppen er malet med illy kaffe. @nh__galleryy

Anna Kuhlman
Et fotografisk værk, der forvandler den ikoniske illy-kop til en buket. Her hyldes de små gestusser, hvor en kop kaffe kan være et både romantisk og nærværende øjeblik. @akuhlmannf

Anna Hvid
Dette maleri forener inspiration fra Amedeo Modiglianis stregtegninger med en intuitiv arbejdsproces, hvor farver og former udvikler sig frit. @annahvidart

Emmeli van Deurs
Værket er skabt digitalt og udforsker farver og arkitektur i en skildring af to personer på vej hjem fra en kop kaffe. @artbyemmeli 

Caroline Ingeborg
En kaffestund i et københavnsk køkken, hvor en ekstra illy-kop på bordet kan antyde både et nærvær og et fravær – det er op til beskueren. @carolineingeborgveppler

 

Claus Høeg Olsen
Skabt af klavertangenter og træ og indfanger et genkendeligt hverdagsøjeblik, hvor en kop kaffe går til spilde. @art.by.hoeg.o

Marianne Juhl
Denne plakat forener en barndomstegning med nye illustrationer. Resultatet er en kærlig fortælling om små hverdagsøjeblikke. @mariannetheresejuhl

Freja Maria Jørgensen
Værket er håndbroderet i uldgarn og skildrer en stille kaffestund som et symbol på, omsorg og kærlighed. @frejamaa