“Jeg bliver altid misundelig, når folk siger, at de har læst Dostojevskij i en alder af 10 år”

SOM BARN LÆSTE jeg nærmest ingenting. Der gik virkelig mange år, før jeg knækkede koden til at kunne læse bøger. Jeg bliver altid misundelig, når folk siger, at de har læst Dostojevskij i en alder af 10 år. Jeg læste ikke andet end Anders And og tegneserien ’Fart og tempo’.

Heldigvis læste min far meget op for mig, da jeg var lille. Alle de gode historier: ’Skatteøen’, ’Jorden rundt på 80 dage’, ’Ivanhoe’ og ’Robin Hood’. Især én bog husker jeg at have fået læst op: ’Frændeløs’ af franske Hector Malot, der handler om et hittebarn, som bliver solgt af sine plejeforældre til et gadecirkus, der rejser rundt på bunden af det franske samfund. En frygtelig banal og trist historie, der gjorde dybt indtryk på mig, og hvor det gik op for mig, at det er okay at græde til historier og litteratur.

Koden til selv at læse bøger knækkede jeg først i de sidste klasser af folkeskolen, da vi læste Herman Bangs novelle ’Irene Holm’. Jeg var fuldstændig i chok over den smerte, der er i fortællingen om en danselærerinde, som aldrig får opfyldt sin drøm om at optræde på teatret. Det er det, Bang kan: at skrive om de stille eksistenser med knuste drømme. Jeg strøg ud og købte hans samlede værker i en antikvarboghandel. Herman Bang er stadig min yndlingsforfatter og den absolut største for mig.

Herman Bang levede fra 1857 til 1912 og regnes af mange for at være blandt de største skribenter i Danmark gennem årene.