Fra Toyota Corolla til Audi RS: Se alle Jesper Buchs biler gennem tiden

Fra Toyota Corolla til Audi RS: Se alle Jesper Buchs biler gennem tiden

Man kan sige meget om en mand alene ud fra hans bilvalg – se bare her.

Offentliggjort

1983 Toyota Corolla, blå

Kassemedarbejder i Bilka.

Jeg fik min første bil, da jeg var 18. En blå Toyota Corolla 1.3, som jeg købte af min far for 15.000 kroner. Den blev kørt rimelig hårdt, så den holdt ikke i mere end godt et år. Jeg var færdig på Københavnerskolen, som Handelsgymnasiet blev kaldt dengang, og havde et sabbatår, hvor jeg var kassedame i Bilka. 

Jeg havde en rigtig god kammerat, Henrik Østergaard, og vi gik så meget sammen, at hans mor troede, vi var homoseksuelle. Hver fredag skiftedes vi til at fyre dartpile afsted mod et Danmarkskort, han havde hængende, og der, hvor pilen ramte, skulle vi gå i byen.