Se Rasmus Brohaves biler gennem karrieren

2016-18: 2016 Mazda 2 Nakama, hvid

Jeg er altid blevet drillet lidt med mine biler. Jeg forstår på en måde godt hvorfor, men nu kan læserne selv vurdere. Mit cv begynder tilbage i 2016, hvor jeg købte min første bil – en fabriksny Mazda 2 med 1,5 liter motor, som jeg husker det. Jeg var lige droppet ud af gymnasiet, og det at købe en ny bil var kæmpestort for mig. Mine venner i Svendborg kørte rundt i sådan nogle gamle spande, så jeg syntes, det var flot at kunne købe en ny bil. Ellers gik jeg ikke op i biler på det tidspunkt, jeg var bare træt af offentlig transport, men jeg gik op i, at bilen var ny. Jeg syntes, det var den pæneste bil i klassen, så derfor blev det den. Jeg var virkelig glad for min Mazda og brugte den meget, men desværre blev jeg påkørt bagfra efter et par måneder. Jeg holdt i en rundkørsel på Sjælland, og så kom der en telebus og bankede op i mig. Jeg slap uden skrammer, men min ven fik et piskesmæld, så det var noget lort. Bilen fik også en ordentlig skade og måtte repareres for 40.000 kroner. Forsikringen betalte heldigvis, men det var en streg i regningen, og det ødelagde lidt min glæde ved bilen. Måske også fordi jeg stille og roligt opdagede, at min Mazda bare ikke var street overhovedet. Jeg var begyndt at færdes i tv-branchen, og jeg kunne godt se, at folk kørte i nogle helt andre biler end mig. Jeg fik ligesom øjnene op for biler og begyndte at interessere mig for det, og især fik jeg et godt øje til Mercedes.

2018-19: 2012 Mercedes A200 AMG-line, mat-grå

Der skete det, at jeg fik tyfus. Jeg havde været på Bali og fået en infektion, og da jeg kom hjem, kunne jeg ikke gå i to en halv måned. Jeg lå bare og fik gode ideer, og en af de ideer var, at jeg skulle have en ny bil. Det skulle være en Mercedes, og den skulle leases. Jeg fandt en leasingmand, og han skaffede mig en matgrå A200 med en AMG-pakke og nogle røde detaljer på. Den så ret vild ud på billederne, men jeg fik også lov til at kigge meget længe på de billeder, for selve bilen var forsinket i nogle omgange, og ham leasingmanden var lidt uklar i sine meldinger. Han havde købt min Mazda, og jeg fik pengene, men jeg fik ingen Mercedes. I stedet fik jeg en Volvo, som var så kedelig, at jeg ikke husker, hvad den hed. Det skal dog siges, at det var den bil, jeg kørte, da jeg mødte min kæreste, og vi bor sammen i dag, så noget kunne den da. Endelig kom Mercedes’en, og den så lige så vild ud som på billederne. Mine venner gik helt amok over den, og jeg kunne i det hele taget mærke, at folk kiggede efter den. Nu var den også matgrå, som sagt, og den så ret rå ud – eller for at sige det lige ud, jeg lignede en bandekriminel, når jeg kom kørende i den.

Alligevel var der nogen, der vovede at bryde ind i den, da jeg holdt i København en nat. Jeg fik smadret en rude og fik stjålet et par solbriller, så jeg ringede til forsikringen for at få det fikset. De fortalte mig, at der havde været en del bøvl med at få oprettet bilen i sin tid. Noget med ham leasingmanden, som jeg ikke helt fangede. Ikke før jeg et par måneder senere tilfældigt så et opslag på Facebook om en leasingsvindler. Det var så min leasingmand, og det viste sig, at han havde lavet en eller anden finte med at lease bilen af et andet selskab og så stikke af fra det, så han både snød dem og mig og en hel masse andre leasingkunder. Det kom så vidt, at DR lavede et ’Kontant’-program, hvor de jagtede ham i Spanien. Enden på det hele blev en ekstraregning til mig på 30.000 kroner og et løfte til mig selv om aldrig at lease en bil igen.

2019-: Mazda CX-5, sort, 2,0

Jeg besluttede at eje mine biler fremover, og så gik jeg tilbage til Mazda. Det er jeg blevet drillet en del med, men nu har jeg altså en sort Mazda CX-5 Optimum med to-liter motor og alt i udstyr. Ventilerede lædersæder og head-up display, så jeg kan aflæse min fart bare ved at kigge på forruden. Den er jeg sindssygt glad for. Altså, når man hører navnet, tænker man, det er jo bare en Mazda, men når man ser den, tænker man, o.k., den er flot. Jeg har altid haft en forkærlighed for store biler − de små har også deres charme − men jeg elsker at sidde højt, og i mine øjne er den her bare sindssygt flot. Desuden havde jeg en god oplevelse med Mazda, da jeg købte min første bil, og det har nok også spillet ind. Igen fik jeg den fra ny, og selvom det indebærer et værditab, er det også bare en særlig følelse, så nu holder jeg fast i den noget tid, og så må vi se, hvad jeg skal prøve næste gang. Nok en ny SUV − eller en sportsvogn, så jeg har prøvet det, før jeg får børn. Det kunne godt være en Audi eller en Mercedes igen. Det kunne også være en Range Rover Evoque Cabriolet, som jo lidt er en blanding af de to.