Her er ’Arbejdstitels’ opskrift: Sådan skaber man en klassiker

Der er godt design, og så er der deciderede klassikere. I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ bliver der stillet skarpt på det bedste af det bedste.

Her er ’Arbejdstitels’ opskrift: Sådan skaber man en klassiker
Offentliggjort

Sponsoreret af Bruun Rasmussen.

Der bliver skabt ufatteligt meget bras i verden.

Men der bliver heldigvis også designet ting og skrevet musik og udviklet byer, som har så meget kvalitet og langtidsholdbarhed, at det udvikler sig til regulære klassikere.

Og det er lige netop det, det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om. De to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst gennemgår i episoden deres egne klassikerfavoritter indenfor en række kategorier, og argumenterer for, hvorfor lige netop deres valg er gode.

Hvilket ur er fx den største klassiker i Arbejdstitels verden? Kristoffer er mest til et Cartier Tank, mens Oliver sværger til det Rolex Day-Date i guld, som han også selv ejer og bruger flittigt. Begge kigger over Atlanten, når tanken falder på det mest klassiske hotel, men hvor Oliver er på Vestkysten, peger Kristoffers pil på New York.

Og hvad så med caféer? Middagsretter? Sko? Møbler?

Det er lige netop det, du kan høre om i programmet – og forhåbentlig også selv gøre dig nogle overvejelser om, hvilke klassikere der er størst kvalitet i din egen verden.

Der bliver naturligvis også plads til det faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, hvor Oliver og Kristoffer dissekerer de vidunderlige bud fra Danmarks bedste lyttere. Det er højspændt smagsdommeri fra øverste skuffe, og det bliver aldrig kedeligt.


Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen. Bruun Rasmussen afholder den første auktion nogensinde med fokus på klassiske biler og motorcykler. Auktionen tæller ikoniske køretøjer som BMW, Ferrari, Ford, Jaguar, Auburn, Cadillac og mange flere, og fælles for dem alle er, at de hver især repræsenterer et unikt stykke motorhistorie.

Auktionen bliver holdt hos Haaning Collection i Bagsværd den 1. oktober kl. 18.

Den 27. og 28. september mellem 10-16 kan du komme til eftersyn og se bilerne og motorcyklerne, inden de bliver solgt – eller inden du selv skal byde. Se også bruun-rasmussen.dk, hvor du finder alle bilerne og motorcyklerne, der skal under hammeren.