PÅ BORDET FORAN mig ligger en af de mest eftertragtede piller i New York lige nu. Den er oval og orange og indeholder 20 mg amfetaminsalt. Jeg har fået den af en studiekammerat, som endelig, endelig, selv fik fingrene i en bøttefuld forleden. Hun har været i medicinsk behandling for ADHD, siden hun var barn, og kan, efter eget udsagn, ikke fungere uden Adderall, som den orange pille hedder. Det har hun i en periode været nødt til, for siden oktober 2022 har der været mangel på Adderall i hele USA, og min studiekammerat har flere gange måttet gå slukøret hjem fra apotekerne, der har meldt tomme hylder.

Manglen skyldes både, at produktionskæderne sidste år brød sammen, og at politikere lige nu forsøger at gøre adgangen til den potente pille mere velreguleret. Men den skyldes også, at flere og flere voksne er begyndt at tage Adderall uden måske helt at have brug for det. Sådan en voksen er jeg nu ved at blive. Hvis halvdelen af New York er på speed, vil jeg også være det.

”I 80’erne kaldte vi dem ferietabletter,” svarede en uimponeret familieven mig, da jeg fortalte, hvordan brugen af den amfetaminbaserede medicin var gået fra udbredt til allestedsnærværende blandt voksne amerikanere i løbet af de sidste par år.

Om sin egen studietid i København fortalte min voksenven, at pillerne blev taget, fordi der både skulle festes i løbet af semestret og høstes gode karakterer op til sommerferien. Her blev stoffet, der siden er blevet kendt som Adderall, efter sigende delt flittigt ud, så de studerende kunne komme videre i programmet. Selv vil jeg gerne på stranden senere i dag, så nu har jeg taget en halv pille i håbet om, at den vil skrive denne rapport for mig.

”Hav lige en plan for, hvad du vil opnå, inden du tager den – og start med en halv,” rådgav min studiekammerat mig, inden jeg fik pillen stukket i hånden. ”Ellers ender du sgu bare med at ligge og skrubbe dit badeværelse med en tandbørste.”

Adderall øger koncentrationsevnen og hjælper sin bruger med at fokusere. Der er så bare den risiko, at man ender med at fokusere på det forkerte.

Selv med den bivirkning hængende over hovedet har stoffet længe været misbrugt blandt universitetsstuderende i USA. På det eliteuniversitet jeg selv går på, har jeg flere gange overhørt frustrerede studerende klage over ikke at kunne få fat i medicinen. Præstationspresset er højt, og for mange er fristelsen til at snyde lidt på vægtskålen simpelthen for stor.

Siden coronapandemiens udbrud er mængden af medicin, der udskrives, sprunget i luften. I første kvartal af 2021 steg forbruget af Adderall mere, end det havde gjort de sidste 10 år. Det skyldes delvist, at onlinekonsultationer blev en almindelig måde at få medicin på. Mange onlinepatienter fortalte, at de efter korte, virtuelle samtaler var i stand til at få fingrene i en recept på de pludseligt meget eftertragtede piller. Eksperter og tidligere onlinekonsulenter advarer nu om en spirende misbrugskrise.

Forleden stødte jeg på en anden studiekammerat, som på magisk vis ikke virkede hæmmet af pillemanglen. Faktisk lignede han en, der var faldet i en hel balje med Adderall. Hans pupiller var enorme, og der stod en nærmest elektrisk aura omkring ham. Til gengæld lignede han så ikke en, der var i stand til at sætte sig ned og arbejde igennem, men snarere en, der skulle hjem og skure lokummet med en tandbørste. Han så også ud til at have det virkelig dårligt og indrømmede sidenhen, at han havde overdoseret. Det er ikke unormalt, for Adderall er et stof med højt misbrugspotentiale.

”Men det er jo ikke oxy,” indvendte en ven med henvisning til oxycontin, det morfinbaserede receptopioid, der har kastet USA ud i en ubegribeligt omfangsrig misbrugskrise. Fra 2020 til 2021 kostede pillemisbrug 100.000 amerikanere livet, hvoraf godt 60.000 af dem anslås at være døde af en opioidoverdosis. Adderall, mente min ven, var på en måde et mere klinisk og sikkert stof: Man får det jo hos lægen!

Kommentaren fik mig til at tænke på dengang, jeg boede i Utah. Året var 2011, og området havde en af landets højeste rater af opioidmisbrug. Mormonske, hjemmegående husmødre er måske ikke ligefrem dem, man ville tænke som kernedemografien for heroinlignende pillemisbrug, men netop fordi stofferne kom på recept udstedt af flinke læger, blev de kørt ned i et væk. Den pille, jeg selv lige har slugt, er produceret af medicinalfirmaet Teva, der sammen med de mere kendte skurke fra Sackler-familien sprøjtede opioider ud op igennem 2010’erne. Piller, som de betalte læger i dyre domme for at udskrive til deres patienter, og som de tjente styrtende med penge på.

Adderall-manglen udstiller en interessant problemstilling i den amerikanske måde at omgås diagnoser og medicinering. Mens der stadig ikke findes en drejebog for en behandling af ADHD blandt voksne, der ikke bare handler om at udstede piller, og mens især kvinder forbliver underdiagnosticerede, så deles amfetaminen gladeligt ud – ofte til de forkerte. Ved forkert og hyppigt brug kan det medføre alt fra hjerteproblemer til personlighedsforvrængninger.

Selv har jeg hamret løs på tastaturet den sidste halvanden time, og selvom jeg ikke ligefrem blev bedre til mit arbejde, blev jeg måske nok lidt hurtigere. Nu er jeg klar til at tage en tur til vandet, men det har så vist sig, at mine strandkammerater ikke engang er stået op endnu. Nu får badeværelset en overhaling, og så ryger den anden halvdel af ferietabletten i det snart funklende toilet. Bare for en sikkerheds skyld.