”Kan Jonas Vingegaard ikke være lidt mere … rå?”
Hvorfor kører han ikke flere løb? Hvorfor ligner det, at han ikke elsker at køre på cykel, som vi kender det fra fx Mads Pedersen, der æder alt råt? Det spørger chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst om i denne leder.
LAD DET VÆRE SAGT MED DET SAMME: Jeg har været endog meget skeptisk over for Jonas Vingegaards tilgang til at være cykelrytter.
Hvorfor kører han ikke flere løb? Hvorfor ligner det, at han ikke elsker at køre på cykel, som vi kender det fra fx Mads Pedersen, der æder alt råt? Hvorfor skal han evig og altid ringe hjem til Trine og børnene i det sekund, han krydser en målstreg i Tour de France?
Man kan mene, at jeg skal blande mig totalt udenom en anden mands arbejde, men han er en offentlig person med et gudsbenådet talent for at køre på cykel. Og jeg vil så gerne se ham dominere og bruge det, han kan. Kan han ikke være lidt mere … rå? For jeg elsker virkelig, når han viser tænder.
Min modvilje er blevet yderligere accentueret af Vingegaards rival, slovenske Tadej Pogačar, der leger sig til sine sejre og kører alene i udbrud over usandsynlige distancer i snart sagt alle løb, han stiller op i. Og han stiller op i mange.
