Efter en hændelse i den norske Eliteserie, hvor en Kristiansund-angriber brugte homoseksualitet som et skældsord i et skænderi med Vålerengas træner, har opgørets dommer nu afsløret, at han selv er homoseksuel. I et interview med det norske lokalmedie Glåmdalen fortæller Tom Harald Hagen, at tiden er inde til, at han selv åbner om sin seksualitet for at gøre livet nemmere for yngre kollegaer:

”Jeg føler, at det er vigtigt at ufarliggøre, at jeg er homoseksuel. Jeg har levet sådan hele livet, og for mig er det ikke noget, jeg tænker over,” siger han.