Han har skabt en signatursmag, der ikke er til at tage fejl af: Nu er han kåret som Årets kok

Ved dette års Gastro Awards blev Nicolai Nørregaard kåret til Årets kok. Gennem årene har han formet sit eget køkken på Kadeau, hvor smagen er så præcis og konsekvent, at den ikke blot imponerer, men efterlader et tydeligt aftryk – på tallerkenen og i gæsten.

Han har skabt en signatursmag, der ikke er til at tage fejl af: Nu er han kåret som Årets kok

Sponseret af Eva Trio

For bornholmeren Nicolai Nørregaard, der er både køkkenchef, kreativ direktør og medejer af Kadeau, handler det om at turde forme sit eget.

Han er ikke rundet af den klassiske kokkeskole, men af en opvækst på Bornholm, hvor han udviklede en dyb respekt for og kærlighed til råvarer og det, der kommer fra naturen. Visionerne for det, der serveres, er en kombination af Nicolais kreative nerve og hans familiehistorie fyldt af kærlighed til mad. Menuen er i konstant bevægelse og smagene innoveres og udvikles, for gæsterne skal kunne komme flere gange årligt og stadig blive overrasket.

Signatursmagen, der satte Bornholm på verdenskortet 

Det cirkulære køkken står skarpt og forståelsen for, at det hele går i ring, gennemsyrer det ambitiøse køkken.

Netop dét har været med til at forme hans tilgang til gastronomien på Kadeau. En tilgang, der over tid har udviklet sig til en tydelig signatursmag, og som har sikret de to restauranter på Bornholm og i København henholdsvis en og to michelinstjerner.

Nicolai er drevet af nysgerrighed, kreativitet og en insisteren på at gøre tingene på sin egen måde. Den kombination gør ham til en særdeles værdig vinder af titlen som Årets kok ved Gastro Awards 2026.

Kadeau Copenhagen, Wildersgade 10B, 1408 København

Kadeau Bornholm, Baunevej 18, 3720 Åkirkeby

Jurybegrundelse: Derfor er Nicolai Nørregaard Årets kok 

Med fødderne solidt plantet i den bornholmske muld bliver Nicolai Nørregaard ved med at udfordre grænserne for sit hyperlokale terroir-køkken. Sammen med det fasttømrede hold på restauranterne kombinerer Nørregaard Kadeau-klassikere med nyskabelser, der vidner om en opfindsomhed og en virketrang på internationalt topniveau. Og det er lige netop derfor, at han vinder prisen som Årets kok.

Om Gastro Awards

Gastro Awards afholdes af magasinet Gastro (første gang i 2025) og er en prisuddeling, hvor vi fejrer noget af det bedste, den danske restaurationsbranche har at byde på, og hylder både kulinariske talenter og store spiseoplevelser. I år finder vi vinderne i 14 kategorier, hvoraf tre af dem er nye: Årets overraskelse, Årets producent og Årets ærespris. Årets ærespris uddeles til en aktør, der fortjener en anerkendelse fra hele branchen for lang og tro tjeneste med et altid højt niveau. Juryen udpeger vinderen, og kategorien er derfor uden nominerede.

Læs mere her.

Eva Trio sponserer Årets kok

Som kategorisponsor ønsker Eva Trio at hylde en ekstraordinær ekspertise, sans for detaljen og kendskab til smag, mad og den totaloplevelse, et perfekt måltid er. 

Det er i den ånd, Eva Trio uddeler Årets kok ved Gastro Awards 2026.

Læs mere her.

Vindere af Gastro Awards 2026

Årets cocktailbar - Velour

Årets vinbar - Bar Vitrine

Årets sustainability - Esse

Årets Hotel - Falsled Kro

Årets spisested - akmē

Årets Tjener - Tina Kragh Vildgaard

Årets kok - Nicolai Nørregaard

Årets nye sted - Restaurant Lille Mølle

Årets restaurant - Kadeau

Årets publikumsdarling - Graziano

Årets bager - Kong Hans Bakery

Årets ærespris - Claus Meyer

Årets overraskelse - Jakob de Neergaard

Årets producent - Friis-Holm Chokolade