Han har skabt en signatursmag, der ikke er til at tage fejl af: Nu er han kåret som Årets kok
Ved dette års Gastro Awards blev Nicolai Nørregaard kåret til Årets kok. Gennem årene har han formet sit eget køkken på Kadeau, hvor smagen er så præcis og konsekvent, at den ikke blot imponerer, men efterlader et tydeligt aftryk – på tallerkenen og i gæsten.
FOTO: MIKKEL HERIBA
Offentliggjort
Sponseret af Eva Trio
For bornholmeren
Nicolai Nørregaard, der er både køkkenchef, kreativ direktør og medejer af
Kadeau, handler det om at turde forme sit eget.
Han er ikke rundet
af den klassiske kokkeskole, men af en opvækst på Bornholm, hvor han udviklede
en dyb respekt for og kærlighed til råvarer og det, der kommer fra naturen.
Visionerne for det, der serveres, er en kombination af Nicolais kreative nerve
og hans familiehistorie fyldt af kærlighed til mad. Menuen er i konstant
bevægelse og smagene innoveres og udvikles, for gæsterne skal kunne komme flere
gange årligt og stadig blive overrasket.
Signatursmagen, der satte Bornholm på verdenskortet
Det cirkulære køkken står skarpt og
forståelsen for, at det hele går i ring, gennemsyrer det ambitiøse køkken.
Netop dét har
været med til at forme hans tilgang til gastronomien på Kadeau. En tilgang, der
over tid har udviklet sig til en tydelig signatursmag, og som har sikret de to
restauranter på Bornholm og i København henholdsvis en og to michelinstjerner.
Nicolai er drevet
af nysgerrighed, kreativitet og en insisteren på at gøre tingene på sin egen
måde. Den kombination gør ham til en særdeles værdig vinder af titlen som Årets
kok ved Gastro Awards 2026.
Jurybegrundelse: Derfor er
Nicolai Nørregaard Årets kok
Med fødderne solidt plantet i den bornholmske muld bliver Nicolai
Nørregaard ved med at udfordre grænserne for sit hyperlokale terroir-køkken.
Sammen med det fasttømrede hold på restauranterne kombinerer Nørregaard
Kadeau-klassikere med nyskabelser, der vidner om en opfindsomhed og en
virketrang på internationalt topniveau. Og det er lige netop derfor, at han
vinder prisen som Årets kok.
Om Gastro Awards
Gastro Awards afholdes af magasinet Gastro (første gang i 2025) og er en prisuddeling, hvor vi fejrer noget af det bedste, den danske restaurationsbranche har at byde på, og hylder både kulinariske talenter og store spiseoplevelser. I år finder vi vinderne i 14 kategorier, hvoraf tre af dem er nye: Årets overraskelse, Årets producent og Årets ærespris. Årets ærespris uddeles til en aktør, der fortjener en anerkendelse fra hele branchen for lang og tro tjeneste med et altid højt niveau. Juryen udpeger vinderen, og kategorien er derfor uden nominerede.
Som kategorisponsor ønsker Eva Trio at hylde en ekstraordinær ekspertise, sans for detaljen og kendskab til smag, mad og den totaloplevelse, et perfekt måltid er.
Det er i den ånd, Eva Trio uddeler Årets kok ved Gastro Awards 2026.
Jeg har været en kæmpe egoist. Jeg har levet et meget, meget travlt liv, siden jeg var et ungt menneske og startede mine første firmaer. Jeg har siddet i spidsen for en international koncern i 18 år, hvor jeg rejste over 170 dage om året. Og der har det altid været Inge, som fik vores hjem til at fungere.