Årets nye sted 2026 holder til i en bygning fra 1600-tallet
Man får kun én chance for at give et godt førstehåndsindtryk. Det har vinderen af Årets nye sted til Gastro Awards 2026 forstået, og Restaurant Lille Mølle kan nu bryste sig af at have kilet sig ind og etableret sig som en markant tilføjelse på en særdeles kompetent restaurantscene.
FOTO: MORTEN BERGGREEN
Offentliggjort
Sponseret af illy
På Christianshavns Vold, bag gamle mure med rødder
tilbage til 1600-tallet, har en prisvindende, dansk
kok skabt et nyt samlingspunkt for moderne nordisk mad. I den gamle mølle åbnede Restaurant Lille Mølle sidste
år, og nu kan stedet kalde sig vinder af Gastro
Awards 2026 i kategorien Årets nye sted.
På meget kort tid har restauranten markeret sig som en af
de mest interessant åbninger på den danske restaurantscene, og det er i den
grad lykkedes dem at imponere både Gastro Awards jury specifikt og anmeldere
generelt.
Nordisk gastronomi fortolket
I spidsen for køkkenet står den unge køkkenchef Christoffer Sørensen, der allerede
har sat et markant aftryk på nordisk gastronomi. Han har erfaring fra blandt
andet Studio, Alberto K og Dragsholm Slot, og så har han Michelin Young Chef
Award på CV’et.
På Restaurant Lille Mølle er køkkenet tæt forbundet med naturens skiften.
Sæsonens råvarer sætter retningen, mens fermentering, syltning og høst spiller
en stor rolle for menuen. Christoffer kombinerer den velkendte lyse og nordiske
mad med en mere mørk og intens tone, og det giver et seriøst bundtræk af umami
i den grønsagsprægede menu.
Resultatet er mad og vin på højt niveau, der indtages i de fineste
omgivelser.
Jurybegrundelse: Derfor er
Restaurant Lille Mølle Årets nye sted
Christoffer Sørensen rækker endnu engang ud efter stjernerne. Over hele
linjen fik han med Lille Mølle suveræne anmeldelser, da de slog dørene op. Hans
ellers så lyse og nordiske mad har fået en mere mørk og intens tone, og der er
flere umamibomber gemt i menuens små 20 retter. Der åbner mange nye steder i
løbet af et helt år – og hurra for det – men ingen har gjort så stort et
indtryk som Lille Mølle, der derfor som det naturligste bliver kåret som Årets
nye sted.
Om Gastro Awards
Gastro Awards afholdes af magasinet Gastro (første gang i 2025) og er en prisuddeling, hvor vi fejrer noget af det bedste, den danske restaurationsbranche har at byde på, og hylder både kulinariske talenter og store spiseoplevelser. I år finder vi vinderne i 14 kategorier, hvoraf tre af dem er nye: Årets overraskelse, Årets producent og Årets ærespris. Årets ærespris uddeles til en aktør, der fortjener en anerkendelse fra hele branchen for lang og tro tjeneste med et altid højt niveau. Juryen udpeger vinderen, og kategorien er derfor uden nominerede.
illycaffè hylder kvalitet og professionalisme samt kærligheden til gastronomi og tanke på detaljen, der mærkes i alt fra råvarer til servering. illycaffè blev grundlagt i 1933 med en enkel drøm: at tilbyde verdens bedste kaffe. En drøm, der mere end 90 år senere stadig er den samme i virksomheden, der er kendt for sin højkvalitetsblanding af 100 % Arabica-kaffe.
Virksomheden arbejder ud fra en model, der kombinerer førsteklasses produkter med stærkt forankrede etiske og bæredygtige praksisser og skaber en ansvarlig værdikæde fra plante til kop. illy arbejder globalt på at finde de bedste løsninger til at mindske konsekvenserne af klimaforandringer og styrke produktionen af bæredygtig kaffe. Derfor er illy B Corp-certificeret og anerkendt for sit fokus på socialt og miljømæssigt ansvar.
Jeg har været en kæmpe egoist. Jeg har levet et meget, meget travlt liv, siden jeg var et ungt menneske og startede mine første firmaer. Jeg har siddet i spidsen for en international koncern i 18 år, hvor jeg rejste over 170 dage om året. Og der har det altid været Inge, som fik vores hjem til at fungere.